Når livet slår en knude.

12204037_10153171558181304_2064630101_o

I disse dage føler jeg mig ekstra velsignet. Mens mit one man show ”Sjovt nok” går forrygende, og anmeldelserne har været fantastiske, har jeg haft det lidt bøvlet i privaten. I ved, lidt tungsind, lidt træthed blandet med fortvivelse, et skrantende helbred drysset med en vaklende økonomi. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har været en del syg i år, og jeg har i perioder været angst for, at det skulle gå grueligt galt. For jeg har jo kun mig. Det er vel det hårdeste ved at være single. Jeg ser det ikke, som et problem når tingene kører, men den dag man selv er nødt til at ringe efter ambulancen, det føltes bare helt forkert. Den dag jeg kom bagud med reningerne pgr. af min sygdom føltes helt forkert, ikke at have nogen at læne sig op af og tage presset fra mig. Bare en lille tid, til jeg kom på benene igen. Det satte et helt jordskred i gang hos mig.

Jeg ved, at jeg ikke er alene, når det gælder om at være alene, alene med alle de store tanker. Det gør det bare så ekstra sårbart, når man pludselig bliver sat ud af spillet og ikke kan klare sig selv. Ikke fordi man ikke vil, men fordi man ikke kan. Pludselig ud af det blå fik jeg bittesmå angstanfald, bare et sekunder var de der. Som en Formel 1-kører hjernede små destruktive tanker forbi mit hoved og efterlod mig paralyseret. Det har jeg aldrig prøvet før.

Jeg måtte gå til min læge og høre, om det her var normalt. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at hun kunne finde på, at sige ”Ja! Det er det. For din generation er levemennesker. I ræser rundt, med jobs, ambitioner, livet, 10 000 indtryk får I dagligt gennem de sociale medier, som I skal tage stilling til. Kroppen og sindet er slet ikke bygget til den slags stress, som et moderne liv påfører jer i dag. Så ja, med det liv de fleste lever i dag, så vil det her ske oftere og oftere, indtil du hopper af og får ro på.”

Jeg havde nu håbet, at hun sagde, du skal bare sove i en uge og tage 2 panodiler og så er du på benene igen. For jeg kan jo ikke ”bare” give slip på mit liv, for hvem skal så gribe mig, og hvor forsvinder jeg så hen? Bliver jeg bare sådan en molekyle, der flyver vildtfarende rundt i universet uden at kunne finde grund under fødderne? Det skræmmer the bejeebers ud af mig.

I den nyinstallerede ensomhed og angsten for ikke at kunne klare mig søgte jeg trøst hos mine veninder. I al den her turbulens har de stået der, som betonpiller jeg har kunne klamre mig til. De står hver og en som lysende englebasser for mig, og de har om nogen lyttet tålmodigt, når jeg for 9. gang på en aften med hovedet i en plasticpose har forsøgt at få styr på min vejrtrækning. Lyttet til mit kaos og mine galoperende tanker. De har været så rolige, givet mig håb og ikke mindst givet mig gode råd. De har fået min ensomhed væk, de har garanteret mig, at jeg ikke flyver nogen steder hen. De har lovet mig, at en løsning vil komme, og at jeg atter vil få ro i sindet. De har komplimenteret mig og overbevist mig om, at jeg er det værd, når troen på det hele var væk. De har siddet der i mørket til mine shows og heppet ekstra meget på mig. De har i sandhed været mit liv. De har så også mindet mig om, at de aldrig ville have været venner med mig, hvis ikke netop det var fordi, at jeg selv har været den bedste veninde overfor dem. Så i mit kaos, i min tilstand, har en af gaverne været, at jeg er elsket af rigtig mange fantastiske kvinder.

Der går næsten ikke en dag, hvor jeg ikke taler med en af dem. De kommer med gode råd og har al den tid i verden til mig, når jeg har brug for det. Sammen følges vi ud af livets bumlede landevej, men vi står sammen, og det føles så godt og meget rigtigt.

Så hey, giv lige dine veninder en ekstra lang krammer, når I ses igen. Ikke nødvendigvis fordi der foregår noget dramatisk i dit liv, men bare fordi en veninde er så unikt et venskab, en utømmelig kærlighedskilde der bare med sine kraftfulde bånd kan tæve selv den største Goliat, du møder på din vej.

   

Da Lukas Graham tog røven på mig.

LUKAS GRAHAMJeg har været så priviligeret i mit liv og fået lov til, at møde mange af de mennesker, der har inspireret mig allermest i livet. I ved dem, som man bare forguder på en skøn og barnlig måde, sluger alt hvad de siger og gør. Så jeg har været heldig, rigtig heldig endda.

Sikkert fordi at jeg er ved at være en moden cigarut, så blæses jeg ikke bare bagover længere, fordi en eller anden har ekstra svaj i bukserne og kan ramme en node ordenligt. Med andre ord, på nuværende tidspunkt i mit liv har jeg hørt de fleste sange før.

Derfor var det også ekstra stort for mig, da jeg stødte på Lukas Grahams musik. Jøsses en vidunderlig poet og historiefortæller han er. Jeg er kæmpe-giga-mucho fan. På netop den der ”out of my league”, knæfaldende,  så-niv-mig-dog-i-armen OmsoooooooG agtig måde.

Nu er jeg så hende der er kæmpe fortaler for, at når man har noget godt at sige om andre, så skal man aflevere det, som det fineste kompliment til ejermanden. Den slags må man ALDRIG være fedtet med.

Så da jeg støder ind i Lukas Graham på Vig festivalen i år, vidste jeg bare, at jeg måtte fortælle ham, hvor fantastisk dygtig jeg syntes han er, og hvor meget jeg beundrer ham og hans musik.

Han stod sammen med sit band og var lige kommet ned fra scenen. Jeg stod og trådte mig selv lidt over tæerne og får nølende nosset mig sammen til at gå hen og prikke ham på skulderen og få fremstammet mit uforbeholdne kompliment. Jeg får fremstammet mit navn, mens jeg giver ham hånden….han kigger på mig, og inden jeg når at erklære min kærlighedserklæring til ham, siger han til mig: ”Dig ved jeg godt hvem er! Jeg var kæmpe fan af dig da du skrev bagsiden af Urban, jeg kan huske mens jeg gik i folkeskole, der læste jeg altid kun dine klummer, og jeg syntes du var klart den bedste og sjoveste. Du skrev den i vildt lang tid og jeg syntes du var skide god!”

WHAT! Mig? Ved Lukas Graham godt, hvem jeg er? Kender han til noget af mit arbejde, altså ham jeg selv er så gigameget fan af? Hvordan kan det overhovedet lade sig give sig? Jeg er jo for det første 50 år ældre end ham, og så er han så edderdygtig, hvordan kan jeg nogensinde været kommet forbi hans radar?

Jeg har siden den dag følt, jeg har båret rundt på en kæmpe hemmelighed, som jeg har været ved at sprænges af begejstring over. Flere gange har jeg fniset højlydt ved tanken om det der skete. En gave kun til mig, fra ham. Uden forbehold uden omsvøb, bare til mig fra hjertet.

Den oplevelse understregede 3 vigtige ting for mig her i livet.

Et, det kan altid betale sig, at give et kompliment. Det betyder meget mere end man tror.

To, du kan altid blive positivt overrasket af livet. Den uforudsigelige gave der venter rundt om hjørnet. Måske er det bare få ord, men for dig er det verdenen.

Tre, du aner aldrig hvem du har været en inspiration overfor. Men sikkert er det, at det har du været på en eller anden måde. Vi har alle hver for sig farvet et andet menneske. For os var det måske bare et par ord strøet i deres retning, men for dem var det måske lige nøjagtig det der gav så meget mening, i det øjeblik de trængte mest til det.

Det er jeg dybt taknemlig for, at Lukas mindede mig om. Tak Lukas både for dig og det du sagde.

Så efter mit lille møde med Lukas har jeg fået lysten til at skrive igen, hver uge lige her på bloggen. Hvem ved, hvis jeg kunne underholde Lukas Graham, hey så kan det være jeg kan underholde dig, og det har jeg lyst til. Så vi ses fra NU af, hver uge lige her, til den ekstra gode historie om mit finurlige liv og univers.

Jeg håber, du har lyst til at følge med. ;o)

Er ”tyk” virkelig en definition af et helt menneske?

Så i går havnede jeg i kl. 22 nyhederne fordi, at jeg er på forsiden af ”Kvinder med kurver”, det nye dameblad for plus 40 år plus 44 størrelse.

Det viser sig, at vinklen på segmentet i nyhederne var, hvorfor skal der nu være et dameblad for større kvinder når nu der peges fingre af blade med for tynde kvinder?

Det kan godt være, at jeg lever i lala land, for jeg anede ikke, at det overhovedet kunne være et issue eller en vinkel. I min optik er det lige nøjagtig denne slags indslag og dameblade, der giver kvinder endnu et kæmpe gok i nødden og et spark i selvværdet.

De ved godt, at de fucker med vores hjerner. Vores igennem-generationer-er vi født med lavt selvværdsgenet-hvor de slår, vi tager imod-og endnu værre tror på det-under dække af, at være der for os- mens de tjener styrtende med penge på en forretning vi er ALT for følsomme til at forstå.

Nyhederne klippede selvfølgelig den sætning ud, hvor jeg siger, at jeg syntes i det hele taget, at det er ærgerligt, at kvinder skal holdes fra hinanden og vi skal være en niche ting. Det opildner bare til større skam. Tænk jeg tror, at der vil være kvinder, som vil hade at læse, et muligt forrygende nyt blad, fordi de er bange for at blive stemplet. Stemplet for, at opfylde de kriterier for et blad med tal, som samfundet har fundet på er rædselsfulde. Så starter hele møllen op igen.

Hvad fanden er det egentlig for noget? Jeg har selv været fanget af det som ung pige. Blevet inspireret af, været misundelig på andre piger, kvinder. Især på alle de emner der har med udseende at gøre. Det var først som voksen, at jeg opdagede hvor meget jeg målte mig selv i det.  

Til alle piger/kvinder. Find inspirationen på tværs af jeres alder og størrelser. Lad vær med, at begrænse jeres udsigt. Piger/kvinder vi ændrer udseende hele tiden og det er OK! Vid dette hvert årti har sin charme, viden, sexethed og skønhed. Det er livet. Lad vær med, at bruge din tid på, at pege fingre af andre kvinder, nyd dem. Men allermest lad vær med at pege fingre af dig selv. Elsk dig selv og nyd de andre.

Fremover vil jeg på bloggen lægge alle de ting op jeg elsker. Jeg handler ikke i de butikker kun for kurvet kvinder. Jeg køber det jeg kan lide, tynd eller tyk. Jeg er ikke begrænset eller defineret af min alder eller min vægt. Jeg er defineret udelukkende af min intention, mit hjerte, min kreativitet og min person. Jeg er faktisk bare mig. Jeg kan ikke dikteres, jeg kan lide det jeg kan lide, og jeg begrænser mig ALDRIG!

Så hvis du har lyst til at være et sted hvor alle piger/kvinder har ret til at være så kig ind, bliv inspireret, fortæl din egen gode historier eller giv et godt tip.

Jeg elsker i virkeligheden bare at være kvinde.blå kjole søndag

 

 

 

   

Så er vinderen fundet i brille konkurrencen!

[videofyme id=”1000220″]

TILLYKKE TIL VINDEREN! ;O)

Du kontakter bare foof.dk og fortæller at du har vundet.

VIGTIGT INFORMATION TIL ALLE DER HAR VÆRET MED I KONKURRENCEN!

Der er en ekstra præmie til alle jer andre som har været med. Jeg talte med de søde piger fra Foof.dk og de sagde at de gerne ville donerer det der svarer til en synstest til alle jer andre. Pris 110kr. Dvs. hvis i mangler en synstest, så går i ned til f.eks. Louis Nielsen og får taget en synsprøve og når i så bestiller briller fra Foof.dk så skriver i Kampagnepris “Audrey” og så får i jeres briller 110kr. billigere :9

Til alle jer andre som har en synstest eller som bare ønsker et par fede solbriller. I gør det samme skriv under kampagne “Audrey” og så får i også 110kr. i rabat. Enjoy :O)

ps. Undskyld jeg er blevet filmet nærmest på hovedet. Aldrig lade piger om teknikken på en søndag. Haha

Det har været sjovt!

Jeg giver da lige et lækre par briller væk!

 

Jeg har lige fået mit første sæt læsebriller. (me no happy,  jeg skulle lige sluge den aldrings proces) Nu syntes jeg til gengæld de er superfede!

Nu er jeg typen der stadigvæk værdsætter et gammelt fænomen “kundeservice” Så var det lige jeg fandt det her lille fantastiske hemmelige nyåbnet firma www.foof.dk som selv designer super lækre spiffe deffe leffe swaggo kind of briller. De designer faktisk også bare klasse briller, det er bare mig der prøver desperat at være unge med de unge.  Udover at lave de skønneste briller, så er de også bare pissesøde og super professionelle.

Nå men så var det jeg fandt på at lave den her konkurrence og spurgte dem om de havde lyst til at være med. Det er faktisk her du kommer ind i billedet.  Hvis du kunne tænke dig et par gratis briller med el. uden styrke. Eller bare et par fede solbriller. Så er det nu.

Det eneste du skal gøre er, at gå ind på www.foof.dk og vælg  3 par briller du kunne tænke dig. I kommentarfeltet nedenunder skriver du hvilke tre par du kunne tænke dig, hvis du skulle gå hen og vinde. Når ugen er omme, så trækker jeg lod blandt jer alle og offentliggør vinderen her på siden ;o)

Når ugen er omme og vinderen offentliggjort, så får du sendt 3 par briller hjem til dig, som du kan prøve. Du vælger et par, sender dem tilbage og inden ugen er omme har du de fedeste par briller efter eget ønske.  Voila

 

Hav en fantastisk solskinsrig uge! Sæt igang :o))slide_4.jpg briller

Håb!

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har en hjertesag. Ser i,  i de glade firsere er jeg en af dem som mistede en del venner til en forfærdelig sygdom. AIDS. Vi er heldigvis en lille gruppe fra den gang som stadig holder sammen og den gruppe betyder utroligt meget for mig.

Så sent som i sidste uge, mødte jeg en af dem. Han fortalte mig at han for nyligt er blevet fundet HIV positiv. Mit hjerte sank, han virkede til at være nogenlunde ok med det. Bortset fra medicinen, som gav ham nogen ubehagelige bivirkninger. Jeg kunne ikke lade vær med at blive oprigtig ked af det. Især fordi, ja, han overlever MEN samfundets krogede finger vil pege af ham og isolerer ham, er jeg bange for.

Jeg tog hjem helt trist om hjertet. Det kan godt være du ikke dør af AIDS idag, men det er ingen nem sygdom. Samfundet reagerer stadig med angst. Det er en sygdom som bringer meget ensomhed med sig. Plus, medicinen har konsekvenser for din hverdag.

DERFOR, ville min begejstring ingen ende tage…da jeg igår aftes så en af mine kære dejlige venner Johnnie Fledelius stå frem i DR nyhederne og fortælle om et HÅB der er begyndt at spire hos ham.  Lige pludselig bare der, sad han, smilende, med lys i øjnene og håb på kinderne. Måske har Danmark fundet noget, måske er vi meget tæt på en løsning til,, at finde ud af at komme AIDS til livs. Ville det ikke være fantastisk.

Jeg har lyst til at lave støvledansen rundt i stuen, tænk at vi nu er nået til det stadie hvor vi må håbe. Det er fanedme vildt!

På nedenstående link, kan du se det lille klip fra nyhederne. Det ville glæde mig usigeligt meget hvis du har lyst til at danse med mig af bar begejstring og håb.

ps. Johnnie, du er så friggin sej! Du har en særlig plads i mit hjerte. Jeg ved det har kostet dig alt, at leve med den sygdom. Jeg ved dit følelsesregister har været tæsket igennem. Men du står her stadig, smuk, drenget, skøn, med en kæmpe livs appetit. Du er en overlever. OG jeg glæder mig til den dag, der skal være fest. Den dag kan jeg godt!!

http://www.dr.dk/tv/se/tv-avisen/tv-avisen-307#!/

 

 

 

   

Tak!

2012, du har været lidt af en gumpetung kælling og du ved det godt! Jeg er bare typen der hellere vil koncentrerer mig om det positive. Så 2012 du får ikke min tid, mine tårer, min klynken, eller min frustration. Jeg vil hellere brugen tiden på at sige tak for det der skete…

Takke venner for sjove stunder, alvorsord og sammenhold. Hvis der er noget 2012 har været, så har det lært mig alt om sammenhold. Venner som viste deres ubetinget kærlighed til mig i nødens stund, uden at jeg behøvede at spørge. I satte glimmer på lorten så den smagte lidt bedre :o)  I har heppet på mig hele vejen, og bedt mig fortsætte, når benene var trætte. I har stået med flag og klap salver…og husket mig på at tro på mig selv, når tvivlen tog sit lille indtog. TAK!

Mine kære forældre, som rykkede nærmere…på en måde som jeg aldrig har oplevet før. TAK! Det føltes dejligt og trygt.

Arbejdspladser. Tak fordi i tror på mig, igen og igen. Glæder mig så meget til alle vores projekter til næste år.

Publikum til mine shows. Tak fordi i hyrer mig, griner af mine jokes og beviser gang på gang, jeg bare skal fortsætte. TAK. Jeg elsker at optræde!

Døden, du får et sekunds opmærksomhed. Du tog smukke Mira fra os. Du skal ikke ryste mig mere, for det eneste jeg vil bruge det til er; jeg vil leve, lidt mere intens end før. Jeg vil passe på mig selv og sørge for at dem omkring mig, bliver passet på.

Så alt i alt, jeg er friggin rig på alle måder. Det må da være den bedste måde at møde en charmetrold som jeg er vis på at 2013 er.

gratis julegave fra mig :o)

Det skal ikke være nogen hemmelighed, jeg elsker bøger! Uh, denne årstid, krybe under tæppet inde i stuen, med mørket udenfor, stearin lys på bordet, katte der ligger og krydrer røv, så man er spiddet i sammen stilling for evigt, lidt snold indenfor rækkevidde, og fordybelsen i en god bog. Det er for mig, slik for sjælen.

DERFOR….

Det er sjældent jeg finder en god krimi MEN denne her….”Stenens tid” af Johan Ottesen

Elskede du “Da Vinci mysteriet” så er “Stenens tid” lige noget for dig.

HER kommer det bedste, jeg er i jule humør….og har et par smukke læse eksemplar af bogen liggende, som jeg rigtig gerne vil give væk, til andre bog og krimi elskere.

Det eneste du skal gøre er at skrive hvilken bøger er dine favoritter og hvorfor. De bøger i fortæller mig om som jeg ikke har læst, belønner jeg med et eksemplar af Stenens tid , så lang tid jeg har nogen….når du har læst den, må du meget gerne anmelde den her på siden.

Glædelig læse jul!

 

 

   

Jeg har spørgsmål! Er der nogen der kan svare???

Som mange af jer andre, er jeg stadig i dyb chok over dokumentaren “Adoptionens pris” som der blev vist i går. Mine hjerne kværnede løs i timevis efterfølgende. Først gik jeg amok på moderen, der var ikke den traktor hun ikke skulle have i hovedet. Men følelsen ville ikke gå væk. Den blev forvandlet til fortvivlelse. Det hjælper jo hat at jeg er vred på moderen, adoptionsbureauet eller andre. Lille Masho, sidder nu endnu mere isoleret end nogensinde før. Jeg er godt klar over at børnehjem er ikke som i “Oliver Twist” MEN, hun blev sendt væk fra sin adoptionsfamilie, til et børnehjem…fordi hun ikke kunne tilpasse sig. Bare fordi hun savnede sin mor! Det er jo helt forrykt det her. Man gjorde en lille pige fortræd! Jeg kan ikke at komme til andre konklusioner.  Det eneste der kan hjælpe på mine følelser nu….er svar, kvalificeret svar med løsning. TAk!

1. hvorfor bliver der ikke nævnt muligheden for at sende hende tilbage?

2 Hvem har bestemt at hun ikke skal hjem ti Etiopien?

3. Var/er moderen virkelig så følelseskold? Eller hvorfor sidder vi så mange knuste hjerter og ikke kan få svar på det vi manglede at se. Mashos såkaldte frygtelige og daglige udbrud. Hvis jeg var moderen, måtte i går aftes have været den værste dag i mit liv, at blive udstillet som et fattigt, følelseskoldt, egoistisk og decideret tarveligt menneske. –

4. Er det instruktørens valg, at fjerne ethvert bevis på disse såkaldte udbrud, for at få moderen til at fremstå sådan? Eller var de udbrud der slet ikke….eller ganske naturlige og minimale. For det jeg så, var en lille pige, hvis hjerne kværnede på det højeste med munden fuld af broccoli, som forsøgte at komme op med det rigtige svar, til en mor med kolde øjne og isnende toneleje og sprog.

5. Masho har nu været på børehjem i flere år. Er det forsent at gøre noget nu? Har vi destrueret en lille sjæl så meget?

6. Hvorfor bliver der ikke kæmpet for at holde de to søskende sammen? Hvorfor ser broderen hende ikke mere, end et par timer hver 3 uge.

Igen! Hvorfor sendte ingen hende tilbage til et liv, hvor hun var elsket så højt hende små veninder kyssede hendes babybilleder af længsel efter hende?

Svar mig til jeg er mæt og kan tørre tårerne på min kind, og dulme frustrationen og vreden i mit sind. TAK